Men's Fashion World Fonden


Eksempler på formål, som fonden kan støtte:

 

  1. Økonomisk støtte til herretøjsbutiksmedlemmer af MERK, herunder til seniorer eller deres efterladte ægtefæller/børn:

·         Uforudsete udgifter eller byrder

·         Momsregning

·         Lån

·         Husleje

·         Andre ekstraordinære udgifter

 

2. Uddannelsesstøtte til herretøjsbutiksmedlemmer af MERK eller deres medarbejdere til dygtiggørelse inden for branchen:

 

·         Stipendier

·         Rådgivning i butiksdrift

·         Kurser – f.eks. salgstræning, kundeservice, merchandising eller SoMe

·         Uddannelsesophold

·         Webinar

·         Andre former for dygtiggørelse

 

3. Uddannelsestiltag, der iværksættes af MERK, eventuelt i samarbejde med andre organisationer, foreninger eller uddannelsessteder, med det formål at tilvejebringe supplerende uddannelse inden for branchen:

 

·         Masterclass i Retail

·         Webinar

·         Studietur

·         Elevtur

·         Informationsmøder

·         Andre uddannelsestiltag

 

Disse eksempler viser, hvordan fondens midler kan anvendes til at støtte både individuelle medlemmer og bredere initiativer, der fremmer uddannelse og innovation inden for branchen.

 

Retningslinjer for ansøgning i Men’s Fashion World Fonden

 

Men's Fashion World Fonden støtter initiativer, der fremmer udvikling og uddannelse inden for herretøjsbranchen og yder økonomisk hjælp til medlemmer i særlige situationer. Fonden giver økonomisk støtte til herretøjsbutikker, der står over for uforudsete udgifter, og støtter uddannelsestiltag, der styrker kompetencer og innovation i branchen.

Fonden yder støtte inden for følgende områder:

 

· Økonomisk støtte til herretøjsbutiksmedlemmer af MERK, herunder hjælp til seniorer eller deres efterladte ægtefæller/børn ved uforudsete udgifter som momsregninger, husleje, lån eller andre ekstraordinære udgifter.

 

· Uddannelsesstøtte til herretøjsbutiksmedlemmer af MERK eller deres medarbejdere til faglig dygtiggørelse inden for branchen, herunder stipendier, rådgivning i butiksdrift, kurser som salgstræning, kundeservice, merchandising, SoMe, uddannelsesophold og webinarer.

 

·     Uddannelsestiltag iværksat af MERK, eventuelt i samarbejde med andre organisationer, foreninger eller uddannelsessteder, for at tilbyde supplerende uddannelse inden for branchen, såsom masterclasses i retail, webinarer, studieture, elevture og informationsmøder.

 

Nedenfor findes retningslinjer for ansøgning, som skal sikre, at midlerne bruges bedst muligt til gavn for både virksomheder og medarbejdere i branchen.

 

1. Ansøgningsperioder og frister:

Årlige ansøgningsfrister er som følger:

·         1. januar - 15. marts

·         1. juli - 15. september

 

2.Tilskud pr. område:

Økonomisk støtte:

 

Op til 15.000 kr. til dækning af uforudsete udgifter, momsregninger, husleje, lån eller andre ekstraordinære udgifter.

Uddannelsesstøtte til medarbejdere og medlemmer:

 

Op til 10.000 kr. til kurser, rådgivning i butiksdrift, SoMe-træning, eller andre relevante uddannelsestiltag.

Uddannelsestiltag initieret af MERK:

 

Op til 25.000 kr. til større uddannelsesprojekter som masterclasses, studieture og elevture, ofte i samarbejde med andre organisationer.

 

Hvis fondens bestyrelsen finder det formålsgørende at give større støtte end de anførte beløbsgrænser, kan dette undtagelsesvis tildeles.

 

3. Ansøgningsindhold:

 Ansøgeroplysninger:

 

·         Navn og/eller virksomhedsnavn samt adresse

·         Evt. CVR-nummer

·         Kontaktperson (navn, e-mail, og telefonnummer)

·         Kontonummer og bankoplysninger (for udbetaling, såfremt ansøgningen godkendes).

 

Beskrivelse af ansøgningsformål:

Kortfattet beskrivelse af, hvad fondsmidlerne skal bruges til, og hvorfor støtten er nødvendig. Detaljer om ansøgningsformål og sammenhæng til ét af fondens støtteområder:

 

·         Økonomisk støtte

·         Uddannelsesstøtte til dygtiggørelse

·         Uddannelsestiltag iværksat af MERK

 

Forventet resultat:

Beskriv de forventede mål og resultater ved modtagelsen af støtten, f.eks. forbedret butiksdrift, øget faglig dygtiggørelse, eller øget indtjening.

 

Budgetoversigt:

En enkel oversigt over de forventede udgifter, der søges dækning for samt eventuelle andre finansieringskilder.

 

4. Udbetaling og brug af midler:

Anvendelse af midler:

Tildelte midler skal anvendes inden for 12 måneder efter modtagelse, og må kun bruges til de specifikke formål, der er godkendt i ansøgningen.

 

Dokumentation for anvendelse:

Modtageren skal sende dokumentation for brugen af midlerne inden for 3 måneder efter brug, i form af kvitteringer samt en kort beskrivelse af forløbet/anvendelsen.

 

5. Vurdering og beslutning:

Alle ansøgninger bliver vurderet af fondsbestyrelsen baseret på ansøgerens behov, relevans og overensstemmelse med fondens formål. Ansøgerne får senest svar inden for én måned efter ansøgningsfristerne.

 

Fondsbestyrelsen forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger, der ikke opfylder kravene.

 

6. Yderligere Information:

Ansøgning sendes til:

 

Men’s Fashion World's Fond

c/o MERK

Børsgade 4

1215 København K.

 

Mail: info@merkdanmark.dk

 

Ved spørgsmål eller behov for afklaring, kontakt venligst MERK sekretariatet via mail: info@merkdanmark.dk eller telefon: +45 3374 6139.

MERKDANMARK

Visit

Børsen
1217 København K

Contact

T: (+45) 3374 6139
M: info@merkdanmark.dk
Copyright © 2024, MERK, All Rights Reserved